Voldspolitik

Voldspolitik for OK-Fonden Enghaven

Holdning til vold

Det er vores opfattelse, at vold mod ansatte og brugere er et fælles problem og et fælles ansvar på Enghaven.

Det er vores opfattelse, at vi af hensyn til arbejdsmiljøet, kontinuerligt må være opmærksom på omfanget af vold, sørge for aktiv forebyggelse af vold samt at sikre et beredskab i tilfælde, hvor volden alligevel opstår.

Det er ledelsen, Arbejdsmiljøudvalget og Samarbejdsudvalget på Enghaven, der er ansvarlige for at tilrettelægge den lokale indsats overfor volden, under hensyntagen til de ansatte såvel som brugerne af Enghavens ydelser.

  • Vi accepterer ikke vold og trusler.
  • Enghaven skal være et trygt sted, at arbejde og bo.
  • Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og et fælles ansvar.
  • Vi er åbne om vold og trusler.
  • Vi forebygger vold og trusler.
  • Vi registrerer vold og trusler.
  • Vi anmelder vold til politiet.
  • Vi passer på hinanden.

Definition på vold

Det betragtes som vold, hvis en medarbejder eller bruger udsættes for fysisk overlast som slag, spark, bid, krads, spyt osv. psykisk overlast som trusler om vold, truende adfærd, trusler om vold mod egen familie, grove verbale krænkelser, systematisk fornedrelse. En risiko for vold og trusler om vold over længerevarende tid, der resulterer i psykiske reaktioner.

Det betragtes som vold, uanset om voldsudøveren er bevidst om handlingens karakter og konsekvenser eller ej. Volden kan forekomme som en bevidst og forsætlig skadevoldende handling. Men volden kan også være udtryk for afmagt, frustration eller fortvivlelse som reaktion på kommunikationsproblemer.

  • Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark og bid.
  • Psykiske reaktioner på konstant risiko for fysisk vold og trusler om vold.
  • Når en medarbejder føler sig truet - fysisk eller psykisk.
  • At være tilskuer eller tilhører til trusler, krænkelser og vold.

Målsætning

  • At forebygge og mindske vold og trusler om vold på Enghaven.
  • At sikre tryghed og trivsel i personalegruppen.
  • At sikre fælles forståelse af og kendskab til strategier til, at imødegå vold og trusler.
  • At udvikle arbejdsmetoder til, at håndtere vold og trusler.
  • At sikre, at medarbejderne får akut krisehjælp og mulighed for, at bearbejde voldelige episoder.
  • At inddrage brugerne i arbejdet med, at forebygge vold.
  • At ingen beboere/brugere udsættes for fysisk/psykisk forulempelse i forbindelse med modtagelsen af Enghavens serviceydelser og behandling m.m.
  • At alle ansatte er i stand til, at yde den rigtige hjælp i alarm- og krise-situationer.
  • At der bliver taget hånd om den enkelte i alle situationer, både personale og beboere.

Metoder

Vi arbejder konkret med voldspolitik i forhold til forebyggelse, håndtering af voldsepisoder/voldsomme hændelser og efterbearbejdning.

Forebyggelse

Vi har den grundholdning, at vi er åbne om vold og trusler. En vigtig del af forebyggelses-arbejdet er, at vi kan tale åbent om egen adfærd og er parate til, at reflektere over egne handlingers effekt i kommunikationen med beboere og brugere.

  • Højt informationsniveau på tværs af hele huset.
  • Nyansatte introduceres til voldspolitikken.
  • Det tilstræbes, at alle medarbejdere på behandlingsafdelingerne gennemgår et ét årig kursusforløb i Systemisk teori og metoder, der har fokus på kommunikation. Vi lægger vægt på en respektfuld dialog og at alle taler ordentligt til hinanden.
  • Enghaven, Ravnebjerg og Hansted Kloster har et overfaldsalarmsystem med mulighed for at kunne trykke alarm.
  • Indretningsmæssige foranstaltninger i form af indretning af arbejdspladsen, hvor hensynet til såvel beboere som ansatte tilgodeses. Der er bl.a. fokus på etableringen af flugtveje og mulighed for fysisk afskærmning.
  • Arbejdsorganisatoriske foranstaltninger i form af en organisering af arbejdet, som mest muligt forebygger aggressiv adfærd og vold. Dette sikres ved stabil normering, fastholdelse af personale og arbejdsplanlægning. Endvidere kan omrokering af personalet, eller tilførsel af ekstra ressourcer, være en løsning.
  • Undervisning i forsvarsmekanismer, kriseteorier, psykisk førstehjælp og voldsfore-byggelse én gang årligt.
  • Træning i konflikthåndtering/frigørelses- og fastholdelsesteknik én gang årligt.
  • Der udarbejdes forebyggende voldshandleplaner ved beboere/brugere, hvor der har været voldsepisoder eller, hvor der er stor risiko for voldsepisoder.
  • Vi anvender Brøset VC som risikovurdering

  • Via registreringsskema sikres en løbende erfaringsopsamling og at disse drøftes i Arbejdsmiljøudvalget, hvor der tages stilling til yderligere voldsforebyggende tiltag. Se procedure for div. skemaer.

  • Alle medarbejdere modtager PPK/supervision som både har et efterbearbejdnings- og forebyggelses sigte via øget forståelse for egen adfærd og kommunikation.

  • Hvis en medarbejder vurderes til at have problemer med at håndtere konflikter, vil afdelingslederen tage kontakt til vedkommende med henblik på at drøfte andre handlemuligheder eller andre forbyggende tiltag.

  • Brugerinddragelse via bl.a. voldsforebyggende handleplaner.
  • Bruger- og beboerrådet anses også som en voldsforebyggende indsats.

  • Beboermøder/husmøder i afdelingerne anses også som en voldsforebyggende indsats.

Håndtering af voldsepisoder/voldsomme hændelser

Håndteringen er den indsats, der foregår under den voldsomme episode med det formål, at nedtrappe konflikterne og mindske volden.

Handleplan for voldsomme episoder.

Ved voldsom hændelse, hvor der opleves risiko for vold tilkaldes hjælp fra anden afdeling på. På Enghaven, Ravnebjerg og Hansted Kloster gøres dette ved at trykke ALARM. Ved brug for ekstra hjælp på Ravnebjerg ringes der til Enghaven.

De tilstedeværende kolleger aftaler rollefordeling - Tovholder vælges - hvem gør hvad?:

  • En tager lederskab i situationen. - En tovholderrolle. Det er afdelingslederen på afdelingen, hvis hun/han er til rådighed. I andre tilfælde er det en fordel, hvis personalet på afdelingen tager tovholderrollen.
  • Tovholderen vurderer hvilke roller de tilløbende hjælpere fra de andre afdelinger skal indtage. Hvis ingen fra den skadelidte afdeling er i stand til at indtage en tovholderfunktion, skal de bede de tilkommende tage denne rolle. Tovholderen vurderer og fordeler opgaverne til det øvrige personale.
  • En - helst to tager - hånd om beboeren.
  • Opmærksomhed på om kolleger er chokerede.
  • En tager sig af beboere, hvis de har været vidner til episoden.

  • Alt hvad der aftales og gøres skrives ned i punktform af tovholderen, så vi kan synliggøre overfor hinanden, hvad der er taget hånd om og hvilke planer, der er lagt.
  • Ved voldsomme hændelser kontakt efter følgende rækkefølge afdelingsleder/souschef/centerchef. I tidsrummet 07-23 kontaktes afdelingslederen, i tidsrummet 23-07 efter følgende rækkefølge souschef/centerchef.
  • Ved begyndelse til optrappende konflikt, kan politiet kontaktes på 114 og adviseres om, at vi evt. har brug for hurtig hjælp.
  • Ved voldsomt truende hændelser, hvor der er nærliggende fare for personskade kontaktes politiet på 112
  • Ledelsen vil drøfte evt. politianmeldelse med dig, hvis det skønnes relevant.
  • Afdelingsleder vil kontakte den/de ramte (på hverdage), for at aftale tidspunkt for samtale om episoden, reaktionerne på episoden og plan for genoptagelse af arbejdet.
  • Obs. Husk at hjælpe hinanden på tværs af afdelingerne.

Efterbearbejdning

Efterbearbejdningen foregår i 2 faser en akut lige efter den voldsomme episode og en længere opfølgningsfase, der foregår i dagene efter episoden.

Fase 1 lige efter den truende situation er overstået

Den ramte:

  • Sørg for, at du ikke er alene.
  • Lad andre klare de praktiske problemer.
  • Fortæl, hvad du har brug for, både praktisk og psykologisk.

Kolleger:

  • Vær tæt på den person, som har været udsat for vold - både fysisk og psykisk. Giv tid og rum til, at fortælle om oplevelsen. Vær opmærksom på, om vedkommende selv kan komme hjem. Vær opmærksom på, om vedkommende selv kan vurdere, hvilke behov han/hun har i den akutte fase - det kan være nødvendigt at tage over og bestemme, hvad der skal ske.
  • Lad ikke den ramte være alene.
  • Tal med den ramte om, hvad der er sket.
  • Undlad at kritisere den måde, den ramte har handlet på.
  • Forsøg ikke at aflede opmærksomheden fra det skete.
  • Hvis du ikke kan finde på noget, at sige, så nøjes med at "være der".
  • Hjælp med praktiske ting, herunder drikkevarer.
  • Giv dit telefonnummer, når I skilles.

Afdelingslederen:

  • Mød op, hvis det er nødvendigt og muligt. Ellers find anden leder, der kan møde op.
  • Spørg kun om det helt nødvendige.
  • Undlad at kritisere den måde, den ramte har handlet på.
  • Ved vold - sørg for, at den ramte søger læge snarest muligt.
  • Kontakt Enghavens psykolog eller én af supervisorerne.
  • Giv fri i nødvendigt omfang.
  • Sørg for, at den ramte ikke lades alene det første døgn.
  • Sørg for ledsagelse enten direkte hjem eller til skadestue/læge og bagefter hjem.
  • Underret øvrige medarbejdere om, hvad der er sket og gjort.
  • Tag evt. initiativ til, at der foretages en politianmeldelse.
  • Overvej om der skal indkaldes til debriefingsmøde.

Fase 2 i dagene efter:

Den ramte:

  • Der udfyldes altid Registrering af fysisk og psykisk vold samt arbejdsbelastning efter en voldsepisode, gemmes i sikkerhedsmappe på Common under afdeling, navn + dato. Har du blot tanken om, hvorvidt voldsregistrering skal udfyldes - så gør det. Noter også kort i Bosted-systemet, at der har været en voldsepisode. Gør din afdelingsleder, souschef, chef og arbejdsmiljørepræsentant opmærksom på, at du har lavet en voldsregistrering.

Indberetningen skal udfyldes senest 7 dage efter voldsepisoden.

Hvor der er tale om udøvelse af magt overfor beboeren udfyldes også Magtanvendelsesskema. Se gældende procedure.

Gode råd i reaktionsfasen:

  • Sørg for at få megen motion.
  • Vær beskæftiget med fysisk arbejde.
  • Tal med nære venner og familie om din oplevelse - du skal dog ikke føle dig forpligtet til at vise åbenhed overfor alle. Husk tavshedspligten!

Kolleger:

  • Ring med mellemrum efter aftale med skadelidte eller aflæg et kort besøg, hvis der er sygefravær.
  • Tal åbent og diskret om det, der er sket.
  • Vær imødekommende, men ikke omklamrende.
  • Giv en realistisk beretning til eventuelle nysgerrige uden dramatik.
  • Overlad enhver form for behandling/terapi til psykologen.

Afdelingslederen:

  • Såfremt der har været fravær udover 1 dag, skal der endvidere ske anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen om arbejdsskade.
  • Vis din deltagelse og spørg diskret til, hvordan det går.
  • Stil ikke spørgsmål om den eventuelle psykologiske behandling.
  • Undlad at kritisere den måde, den ramte har handlet på, men inviter gerne til refleksioner over situationen.
  • Diskuter ikke den ramtes tilstand eller måde, at handle på i situationen med andre medarbejdere.
  • Overvej eventuelt midlertidig "skånetjeneste".
  • Overvej altid forebyggende foranstaltninger af teknisk, sikkerhedsmæssig, uddannelsesmæssig eller organisatorisk art.
  • Hvis flere eller mange har været involveret i en voldsom episode overvejes om der skal indkaldes til Debriefingsmøde. Ved "mindre" episoder, hvor ikke så mange har været involveret samles det personale der er på arbejde i dagene efter.
  • Når der holdes personalemøder, skal voldspolitikken være et fast punkt på dagsordenen en gang årligt. Hvis der har været voldsepisoder, så drøftes hvorledes den/de kunne ha' været forebygget på personalemøder.
  • Overvej om der skal tales med den skadevoldende og om der skal revideres i de voldsforebyggende handleplaner.

Ledelsen:

  • Ledelsen og arbejdsmiljøudvalget evaluerer voldspolitikken mindst 1 gang årligt og justerer den. På arbejdsmiljømøderne gennemgås voldsregistreringerne altid med henblik på orientering og forebyggelse.
  • Fortsat at udvikle kompetencer indenfor konflikt håndtering, kommunikation, krisehjælp m.v. via eksterne/interne møder/kurser.